Menu

Vold mod dommeren

Over de seneste par år har der heldigvis været et kraftigt fald i hændelser, hvor dommere har været udsat for vold eller trusler, men desværre sker det stadigvæk en sjælden gang.

I disse tilfælde har LFFK følgende procedure:


UNDER


1) Stands omgående kampen, som under ingen omstændigheder må genoptages.

2) Bring dig selv i sikkerhed – søg væk fra eventuelle forfølgere. Søg eventuelt hjælp fra det andet eller andre hold. Ring til politiet hvis truslen om fortsat vold er overhængende.

3) Kontakt aldrig den/de spillere, der har udøvet volden i forbindelse med den pågældende kamp. Undgå enhver konfrontation.


EFTER


1) Ring straks til LFFK’s formand Thomas Christoffersen på 2695 3652 eller næstformand Kim Larsen på 2293 8610. Hvis de ikke træffes, så kontakt et andet bestyrelsesmedlem. Vedkommende skal informeres om hændelsen, således at dommeren omgående får den støtte, han/hun har behov for.

2) Tag på skadestuen. Sig du har været udsat for vold, og at der skal laves en politiattest. Aftal, såfremt det er muligt, at mødes på skadestuen med kontaktpersonen fra LFFK.

3) Kør til politiet sammen med din kontaktperson fra dommerklubben. Sagen skal helst anmeldes inden for samme døgn.

4) I den følgende periode efter hændelsen er det vigtigt, at dommeren under ingen omstændigheder kontakter hverken spilleren, klubben eller pressen.

Hjælp til politiets efterforskning

1) Nedskriv snarest muligt hændelsen med hvad der præcist skete, og hvad der ordret blev sagt.

2) Signalement af gerningsmanden (alder, højde, bygning, hår/hudfarve, nummer han spillede med og særlige kendetegn såsom tatoveringer, ar og lignende)

3) Medbring holdkortet – hvis muligt med kontaktoplysninger på evt. vidner.

Indberetning

1) Dommeren skal, imens episoden stadig er frisk i hukommelsen, udforme en skriftlig indberetning til DBU LF.

2) Indberetningen sendes både til DBU LF (info@dbulolland-falster.dk) og formanden i LFFK (formand@lffk.dk).

Tal om episoden

Efter den ubehagelig oplevelse kan det være svært at komme videre med sin dommergerning, derfor anbefaler LFFK, at dommeren får snakket om episoden med sine dommerkolleger og herved får bearbejdet episoden samt snarest muligt at dømme en kamp igen.

Som fodbolddommer i kampe for LFFK under DBU LF er du omfattet af en ulykkesforsikring, hvorunder du også har mulighed for konsultationer hos en psykolog.

Læs mere om forsikringen her: http://www.idraettensforsikringer.dk/