Årlige test

Årlige test

Retningslinjer for test i LFFK.


Den fysiske test:


For alle dommere i DS, HLF/SS og S1 samt for andre interesserede.

Der løbes efter yo-yo-interval-restitutionstest.

DS-dommere skal bestå yo-yo-testen på 17.4 en gang årligt.

Dommere, som ønsker at komme i betragtning til LD-opgaver i divisionen, skal bestå yo-yo-testen på 17.4 en gang årligt.

HLF samt S1-dommere skal bestå yo-yo-testen på 15.8 én gang årligt for at beholde deres indrangering.

S2-dommere skal bestå yo-yo-testen på 14.8 én gang årligt for at beholde deres indrangering.

Dommere, som ønsker at komme i betragtning til LD-opgaver i DS, skal bestå yo-yo testen på 15.4 én gang årligt.

Dommere, som ønsker at komme i betragtning til LD-opgaver i S1 og HLF, skal bestå yo-yo testen på 14.2 én gang årligt.

Dommere, som ønsker at komme i betragtning til oprykning, bør vise dette ved at deltage i de fysiske test. Det forventes, at man består yo-yo-testen på mindst det niveau, man ønsker oprykning til.

17.4 svarer til en tilbagelagt distance på i alt 1.460 meter. Det vil tage små 13 minutter at løbe denne distance.

Man kan ikke springe et gennemløb over.

Løbehastigheden øges for hvert niveauskifte, og hver gentagelse svarer til en distance på 2 x 20 meter. Efter hver gentagelse er der en kort afjogningspause på 10 sekunder.

Testen skal gennemføres uden fysisk hjælp.

Hvert gennemløb skal gennemføres inden for den angivne frist. Første gang man ikke gør det (fx for tidlig start eller for sent indløb), modtager man en advarsel. Anden gang er testen forbi.

Sidste helt og korrekt gennemførte gennemløb tæller som slutresultat.

En test, som ikke bliver bestået, udelukker dommeren fra at fungere som dommer i rækker med testkrav, indtil en ny test (re-test) er bestået. Re-testen skal som udgangspunkt afholdes ca. 14 dage efter oprindelig test.

Hvis man som DS-dommer klarer testkravet for HLF-dommere (15,8), kan man fungere som dommer i denne række indtil videre.

Bestås re-testen ikke, vil dommeren ikke længere kunne fungere i rækker med testkrav. Dog kan man som DS-dommer godt dømme i HLF, hvis man har bestået denne rækkes testkrav (15,8).

Hvis dommeren ikke kan stille op til test på grund af sygdom, skade eller lignende, skal det meddeles testarrangøren forud for testens afvikling.

En test, som ikke gennemføres på grund af en under testen opstået skade, betragtes som ikke-aflagt. Dommeren må ikke dømme i rækker med testkrav, før en ny test er bestået – bestås denne test ikke, løbes omtest inden 14 dage.

Er man forhindret i at stille op til oprindelige test, skal det meddeles til testarrangøren i så god tid som muligt. Man er som udgangspunkt låst fra at dømme kampe, indtil testen er bestået.


Den teoretiske test:


For alle dommere i DS, HLF, Serie 1 og nyoprykkede S2 dommere.

Den teoretiske test skal bestås én gang årligt. Det er et krav, at testen bestås for at kunne fungere som dommer i rækker med testkrav. Bestås testen ikke i første forsøg, har man endnu et forsøg inden for ca. 14 dage. Man kan i denne periode ikke fungere som dommer i rækker med testkrav. Dumpes omtesten, rykkes man ned til en række uden testkrav.

Er man forhindret i at stille op til oprindelige test, skal det meddeles til testarrangøren i så god tid som muligt.


Klik her for at se de officielle testkrav fra DBU Lolland-Falster